Så gælder det SønderjyskE

Dato: 23-10-2012
Så gælder det SønderjyskE

Onsdag aften gælder det kampen mod SønderjyskE, der spilles i sønderjydernes nye hal, Broager Sparekasse Skansen, i Sønderborg.

Og SønderjyskE er forberedt på modstand i denne kamp.

På holdets hjemmeside hedder det således: "Det er bestemt ikke nogen nem opgave, der venter hjemmeholdet, og der skal præsteres på højt niveau på alle pladser, hvis der igen skal point på kontoen mod et sulten Ribe-Esbjerg hold".

Vores cheftræner Nick Rasmussen betegner SønderjyskE som et godt hold med en stærk bagkæde.

- De spiller kvikt og er meget dygtige i kontrafasen, siger Nick.

Han peger også på, at SønderjyskE efter at have skiftet hal har formået at skabe en hule i den nye hal med op mod et par tusinde tilskuere til deres kampe.

- Selv om vi tabte til både KIF Kolding København og Skjern Håndbold, var der jo i perioder i de to kampe spil af meget høj kvalitet. Kan det bruges til noget i Sønderborg?

- Vi skal tage det bedste fra angrebet med, og så skal vi styrke forsvaret, påpeger Nick.

Der er lagt op til et virkeligt spændende opgør, og der er al mulig grund til at tage turen til Sønderborg og give drengene støtte. En opbakning, der betyder rigtig meget.

hasse

Tilbage til oversigten

ingen kampe planlagt p.t.

 

 

 

 

læs mere

Annoncer
Logo for Vestjysk Marketing