Ribe HK fr ny formand

Dato: 30-06-2010
Ribe HK fr ny formand

Ribe Håndbold Klub, der er en af Ribe-Esbjerg HH's to moderklubber, skifter ledelse.

Det er bestyrelsens hensigt, at Vagn Andersen skal indvælges som formand for Ribe HK i stedet for Jens Okholm, der har været formand siden efteråret 2009.

For at sikre, at Vagn Andersen "kommer godt i gang" med opgaverne, har bestyrelsen fundet det hensigtsmæssigt, at Vagn Andersen allerede nu tager over, og ikke at formandsskiftet sker på den ordinære generalforsamling i september 2010, hvor alle beslutninger for sæsonen 2010/11 er truffet.

Derfor er det besluttet, at der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling torsdag den 15. juli klokken 19, hvor det væsentligste punkt er valg af formand.

Jens Okholm afløste Lars Lundgaard som formand for Ribe HK, da Lars Lundgaard ønskede at hellige sig arbejdet med Ribe-Esbjerg HH, som Lars Lundgaard er formand for.

Jens Okholm er ud over at være formand for Ribe HK også direktør i Ribe-Esbjerg HH a/s. Der er tale om to meget tidkrævende jobs, og Jens Okholm har derfor ønsket at blive aflastet for en del af arbejdspresset.

Da Vagn Andersen for nylig fik af som filialdirektør i Danske Bank, Ribe, gav han udtryk for, at han nu vil bruge kræfter på andre opgaver, ikke mindst indenfor håndbolden. Det er derfor naturligt, at valget som ny formand for Ribe HK falder på ham.

Vagn Andersen er også formand for Ribe-Esbjerg HH's Erhvervsklub.

Vagn Andersen (t.h.) ses her med Lars Lundgaard

Tilbage til oversigten

REHH

mod

GOG

Blue Water Dokken

Fre. d. 5. september kl 17.00 læs mere

Annoncer
Logo for Vestjysk Marketing