Alle Sejl er sat til

Alle sejl er sat til for at skabe en håndboldoplevelse af de store, når Skjern Håndbold på lørdag kommer på besøg i Blue Water Dokken for at møde Ribe-Esbjerg HH.
REHH’s direktør, Orla Dahl, erkender, at Skjern Håndbold er favorit, men han siger samtidig, at han ikke bliver overrasket, hvis kampen ender uafgjort eller med en sejr til Ribe-Esbjerg HH.
Det siger han til Bjarne Bay i Onsdagssporten.
Orla Dahl ser med fortrøstning på fremtiden og siger samtidig, at bortset fra kampen i Ringsted, som REHH tabte stort, er starten i ligaen godkendt.
- Vi burde ikke have tabt kampen i Ringsted, men omvendt var sejren over Skanderborg i Skanderborg måske lidt af en overraskelse, siger Orla Dahl, der ikke er i tvivl om, at når det gælder kampen på lørdag mod Skjern Håndbold, så er vores spillere der.
Med hensyn til Skjern-kampen påpeger Orla Dahl også, at der bliver flere overraskelser i løbet af kampen - bl.a. afsløringen af Ribe-Esbjerg HH's nye maskot, og Orla Dahl venter, at et par tusinde tilskuere vil overvære kampen.
Se hele interviewet her:
Orla Dahl, direktør, Ribe-Esbjerg HH from OnsdagsSporten on Vimeo.
hasse